8. klasser med skills

I uge 34-36 dyster 8. klasser fra Herning og Ikast-Brande Kommune for tredje gang i de indledende konkurrencer i SkoleSkills. Som noget helt nyt kan eleverne også møde fag fra Social- og Sundhedsskolen Herning og Agroskolen Hammerum, der sammen med Herningsholm Erhvervsskole arrangerer SkoleSkills

I alt er 26 fri- og folkeskoler fra de to kommuner tilmeldt årets SkoleSkills forløb.

I SkoleSkills dyster eleverne i hold på tre i en fagtriatlon bestående af tre erhvervsuddannelser. Skolerne har haft mulighed for at vælge mellem tre forskellige fagtriatlons. 

Fagtriatlon A: Smed, murer, detailuddannelsen
Fagtriatlon B: Motorcykelmekaniker, Tømrer, Sosu
Fagtriatlon C: Mediegrafiker, Datauddannelsen, Agro

Det hurtigste hold fra hver skole går videre til finalen, der finder sted ved Skills – Erhvervsuddannelsernes dag torsdag den 10. september på Herningsholm Erhvervsskole.

Ved Skills – Erhvervsuddannelsernes dag har de tre skoler - Social- og Sundhedsskolen Herning, Agroskolen Hammerum og Herningsholm Erhvervsskole indgået et unikt samarbejde om at præsentere områdets udbud af erhvervsuddannelser for alle 8. klasseselever i de to kommuner. Mere end 20 forskellige uddannelser viser, hvad de har at byde på, og 8. klasses eleverne kan komme rundt på en rejse til de mange mulige destinationer, deltage i konkurrencer og få fingrene ned i fagene. Eleverne bliver præsenteret for alt fra frisør og sosu-assistent til smed, eventkoordinator, landmand og meget mere.

Sideløbende kan de heppe på de kammerater, der er videre i SkoleSkills semifinaler og finale og se på de mange unge håndværkere, der i en række fag dyster i de lokale mesterskaber på Herningsholm Erhvervsskole denne dag.  

For yderligere information er I velkomne til at kontakte:

Praktiske informationer vedr. SkoleSkills: projektleder Kathrine Ø. Baltsersen, mail: kba@slet-dette.herningsholm.dk, tlf.: 7213 4832

Praktiske informationer vedr. Skills – Erhvervsuddannelsernes dag: kommunikationschef Karen Krautwald, mail: kmk@slet-dette.herningsholm.dk, tlf.: 2542 4850

For kommentarer til arrangementerne: Uddannelses- og vejledningschef Nils Hedegaard, nh@slet-dette.herningsholm.dk, tlf.: 2542 4512