Mød de besøgende 8. klasser

Torsdag den 10. september besøgte knap 1700 elever fra 8. klasserne i Herning og Ikast-Brande Kommuner til Skills - erhvervsuddannelsernes dag

Det var en dag med godt vejr, konkurrencer, rundvisninger, klassekammerater og mulighed for at teste de forskellige erhvervsuddannelser af. Men hvad syntes de deltagende elever egentlig om arrangementet - vi satte os for at finde ud af det.

”Vi synes, at det sjoveste har været at være rundt på skolen og få stempler. Og så er der mega god mad”

Mathilde Frederiksen og Anna Søndergaard, Aulum-Hodsager Byskole

”Det er fedt at møde nye mennesker og være sammen med dem, man kender i forvejen. Det var sjovt at banke søm i ovre ved tømrerne og at røre ved kyllinger"

Mathilde Reinholt Lodahl, Lundgårdskolen

”Vi var ovre ved Social- og sundhedsskolen og prøve at stikke sprøjter i appelsiner. Det var fedt”

Philip Verwold og Lucas Munksgaard, Ikast Skole

”Det sjoveste var at se SkoleSkills-konkurrencen inde i teltet. Og så var det også ret godt at være ovre ved frisørerne”

Sofie Bech Riis, Herningsholmskolen

”Det har været godt at høre noget om Herningsholm Erhvervsskole. Det sjoveste, vi har lavet, var nok at lave pandekager”

Magnus Mølgård Jakobsen, Aulum-Hodsager Byskole

”Det har været spændende at være rundt og se alle uddannelserne. Det var skægt at stikke hænderne i de spande ovre ved Agroskolen og prøve at gætte, hvad der var i – men også lidt klamt”

Patrick Thimm, Lind Skole